Kommunerne brugte sidste år 22 mio. kr. på kunst i offentlige rum

De danske kommuner bruger flere og flere penge på kunst til det offentlige rum. I 2014 brugte kommunerne 13 mio. kr. på kunst, mens tallet sidste år steg til 22 mio. kr. 

Det viser en ny rapport, som analysebureauet Seismonaut har udarbejdet for Statens Kunstfond. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 78 ud af landets 98 kommuner har deltaget. 

Den kommune, som ifølge rapporten sidste år brugte flest penge på kunst, er Aarhus, som i 2017 var Europæisk Kulturhovedstad. Her gik over 3 mio. kr. til kunst i det offentlige rum. 

I bl.a. Sønderborg, Kolding, Vejle, Odense, Helsingør, Randers og Viborg har man i den samme periode brugt mellem 500.000 kr. og 3 mio. kr. på kunst.

Knap halvdelen af kommunerne har ifølge rapporten en fast praksis for organisering af og bevillinger til kunst i offentlige rum - f.eks. til skolerne, i byrummet og på politistationen.

Ikke politisk opbakning
En af de kommuner, som gerne vil opprioritere indkøb af kunst, er Guldborgsund. Her har Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget samt Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget indstillet til byrådet, at 1 pct. af anlægssummen ved kommunale byggeprojekter fremover skal bruges til kunst.

Ifølge Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætning, vil de to udvalg gerne have kunsten højere op på den politiske dagsorden. Det kan dog blive svært at gøre forslaget til virkelighed, lyder det.

- Vi har, som det er i dag, ikke et budget til det, og det kan være problematisk. Vi skal ud og opfinde pengene hver gang, og vi har ikke en politik for det. Det kan spænde ben for de gode ideer, siger han i rapporten, mens Peter Bring Larsen, formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget, tilføjer, at politikerne 'skal have mod til at sætte det på budgettet.'

- Det er først, når det bliver sat på budgettet, at det skaber et fællesskab i byrådet om, at det er det, man gerne vil. Og en forståelse for, at det betyder noget. For det har vi ikke haft her. Vi har haft nogle gode initiativer, men ikke nogen aftale - og det er vigtigt. Det er det, vi gerne vil nu, siger Peter Bring Larsen.

Skaber ejerskab
Selvom kommuner som Guldborgsund oplever manglende politisk fokus på kunstindkøb, er det dog langt fra altid, at projekter om at købe kunst til det offentlige rum begynder på rådhuset.

Ifølge rapporten er det i 61 pct. af kommunerne typisk borgerne, som tager initiativ til udvikling af kunstprojekter. Et af de steder, hvor kommunen har fået hjælp fra borgere til at udvikle en kunststrategi, er i Tønder.

Her er Anne Bundegård, der er selvstændig erhvervsdrivende og involveret i Skærbæk Erhverv, med til at lave en kunststrategi for Skærbæk i forbindelse med en byfornyelsesproces. Hun mener, at det giver ejerskab til indbyggerne, når de selv bliver inddraget i processen.

- Som tilflytter kan man godt opleve, at der mangler et sammenhold. Der mangler eks. opbakning i foreningerne. Med kunsten er det for en gangs skyld ikke svært at samle nogen. Folk er stolte. Der er opstået en anden form for sammenhold, siger Anne Bundegård i rapporten.

Hele rapporten - 'Kunst i det offentlige rum - Kommunernes investeringer, praksis og motivation' - kan læses her.